Mødet med Suppeskildpadden
2 timers sejlads øst, udfor Port Douglas kyst finder man verdens STØRSTE koralrev, Great Barrier Reef og strækker sig ca. 2.300km ned langs østkysten af Australien.
Mit mål da jeg boede i Australien, var at finde så mange forskellige krybdyrarter som muligt, både på land og i vandet. En af drømmene var at opleve havskildpadden af arten: Suppeskildpadde (Chelonia mydas)
Men den skulle ikke være så nem at finde igen!

Det første jeg mødte under overfladen, var disse smukke koraller i alverdens former og farver.

Rævehovedfisk (Siganus vulpinus) er uhyre smukke gullige men også giftige!
Dog var der en masse andre dyr under overfladen, som var mindst lige så spændende og ikke mindst ”frygtindgydende”!
Da jeg dykkede ned til disse smukke rævehovedfisk (Siganus vulpinus), havde jeg godt hørt rygter om at de havde slået mennesker ihjel før, da piggene på deres ryg indeholder gift. Men i de fleste tilfælde gør det bare ekstremt ondt.
Denne smukke gule fisk bliver omkring 20cm lang og lever både i havene omkring Indonesien samt udfor Australiens nordlige & østlige kyst.
Men hvor var suppeskildpadden?


Ude på de dybere vande begyndte af Verdens mest frygtede rovdyr at dukke op!
Den hvidtippet revhaj (Triaenodon obesus) bliver om til 2.2m og kan komme op at veje ca. 50kg. Det er faktisk meget almindeligt at opleve disse hajer i både det Indiske ocean samt Stillehavet. Disse hajer bliver ikke betragtet som farlige for mennesker.
Hvidtippet revhaj er også klassificeret som værende Sårbar på IUCN rødliste, som bestemmer om de individuelle arter er Ikke Truet, Sårbar, Kritisk Truet, eller uddød.
FANTASTISK dyr!

ENDELIG!!! Der ligger den suppeskildpadde (Chelonia mydas), som jeg havde håbet på at finde!
Denne smukke skildpadde lever i store dele af verdens, tropiske have og er uden tvivl min favorit, når det kommer til udseendet på havskildpadderne.
Selvom Suppeskildpadden lever i mange af verdens tropiske have, så er det klassificeret som Truet, da de desværre indgår i kæmpemængder af bifangst, når fiskere smider net ud.
Ligesom mange andre arter i havet, så er forurening bestemt også en faktorer for at mange skildpadder mister livet hvert år!

Havskildpadderne er udstyret med luffer, da det lever størstedelen af tiden i havet. De kommer udelukkende på land når de skal lægge deres æg. En anden lille sjov detalje er, at når en havskildpadde skal ligge sine æg, så svømmer hun tilbage til den samme strand, hvor hun selv klækkede.

Kommer man forbi Australien, så må man bestemt ikke snyde sig selv, for at tage ud at snorkle sig en tur og evt. finde en masse fed natur under overfladen.
Hvis man nu tænker at flyveturen er lang, så kan man også holde øje med de danske strande. Der strander af og til havskildpadder såsom læderskildpadden.
✔️ Rævhovedfisk (Siganus vulpinus)
✔️ Hvidtippet revhaj (Triaenodon obesus)
✔️ Suppeskildpadde (Chelonia mydas